Kontakt os
Tlf. 86 28 30 77

Gyllepumper

gyllepumper billede

K-A-G Vognen forhandler gyllepumper fra norske Duun, fordi kun det bedste er godt nok til vores kunder. Gyllepumperne er kvalitetsprodukter, der er gennemtænkt ned i mindste detalje.
Duun Gyllepumper har to drejelige vinkelgearkasser, som gør det muligt at flytte med pumpen og pumpe i forskellige vinkler uden at afmontere PTO-akslen. Samtidig har udløbsdyserne svanehalsfacon, der sikrer, at selve udløbspunktet for omrøring kan drejes over en stor afstand både op og ned. Konstruktionen gør også, at udløbsdyserne kan drejes i en vinkel på 270 grader. Dyserne er lavet af rotationsstøbt plast, der er meget modstandsdygtigt overfor gyllen. Det giver stor slidstyrke og en mindre vægt end traditionelle løsninger.
Pumpehuset har en afrundet udformning med stigende tværsnit. Det giver maksimal ydelse med kun ganske lille kraftmodstand. Det medfører omrøring og lastning på kortere tid med mindre brændstofforbrug og mindre slid på traktoren.
Skæreringen i bunden af pumpehuset har en stor åbning med svejste tænder, der skærer gyllen i stykker på vej ind til pumpehjulet, der er dobbeltkrummet og lavet af hærdet specialstål. Denne konstruktion gør, at gyllen bliver skåret 80.000 gange i minuttet.
Forbindelsen mellem gearkasser og kraftaksler er beskyttet mod overbelastning med et dobbelt universalled og en vifte som køler gearkassen, der desuden er forsynet med syntetisk olie. Maskinen er beskyttet med tre uens sikringer, hvor den svageste sidder i kraftoverføringsakslen og skiftes ved overbelastning.
På billedet øverst ses SP400, der er Duuns største. Den leveres i tre varianter med store udbygningsmuligheder. Gyllepumpen har hydraulisk/manuel betjening af alle funktioner, og et hydraulisk betjent lasterør der kan leveres med radiostyring. Pumpedybden er op til 4,2 meter. Læssekapaciteten er 10.000-11.000 liter/min. Rørekapaciteten er 16.000-20.000 liter/min alt efter konsistens.

Kontakt K-A-G Vognen for mere information om, hvilken pumpe, der passer til netop dit behov. Vi er naturligvis lagerførende.

Du kan læse mere om Duun Industrier A/S på www.duun.no

Denne hjemmeside benytter cookies til at huske dine indstillinger og til statistik